FEEDBACK AF VÆRKER

I arbejdet med film, tekster og undervisning i kreative fag, har jeg opbygget en skarp sans for at give feedback til andres kreative udtryk, på en måde der hjælper. Om det var omkvædet til en sang, kapitel 2 af en historie eller klipningen på en kortfilm.
Jeg nyder at give dybdegående feedback, med forslag og råd, alt efter hvad behovet er. Min tilgang er aldrig “Hvad ville jeg selv gøre?”, men “Hvad vil styrke netop dit projekt og din intention?”.

Et værk har behov for forskellige ting på forskellige tidspunkter og jeg kan imødekomme det i alle faser. Om det er at fjerne overflødigt fedt fra sætninger, opdage hvor filmen bliver sløv, eller hvorfor en sang ikke lige rammer.

Jeg vil typisk se/læse/lytte værket igennem 2-3 gange og bruge 2-3 timer på at udføre feedbacken.

Jeg leverer feedbacken via enten lydbesked, længere tekst, vi kan snakke over telefon eller ude i virkeligheden.

PRIS
Afhængig af værkets længde, antal timers gennemgang og hvilken slags feedback, du søger.
Men som udgangspunkt er timeprisen på 500kr (+ moms).

STADIER AF VÆRKER
Jeg tilegner feedback på den spæde idé, en demo og alt imellem første og sidste udkast/klip.

TYPER AF TEKSTER
- Noveller, biografier, memoirs, faglitteratur (inden for samfund, historie), film-manuskript, sangtekster.

TYPER AF FILM
- Kortfilm, reklamer, novellefilm, Youtube-videoer.

TYPER AF MUSIK
- Sange (singer-songwriter, indie, folk, alternativ rock).
- Instrumental.

FEEDBACK PÅ FEEDBACK

“Jonas har et klart og ærligt blik, som er meget i øjenhøjde der hvor du er. Han er god til at se muligheder på en organisk måde, stimulere den kreative proces.
Jeg har kun oplevet at han har en meget undersøgende tilgang til tingene, som har hjulpet mig til at se muligheder, hvor jeg slet ikke anede man kunne tage tingene hen”
- Between Frames / Constantin Hilal Lamaa

Jonas er først og fremmest en enormt god lytter. Det er som om han altid er på en mission efter at forstå et stykke musik eller en tekst han godt kan lide, og han besidder en sjælden evne til at få øje på når musik og tekst går op i en højere enhed. Han er rigtig god til at stille skarpt på det essentielle i en idé eller et musikalsk udtryk.

Han har været min sparringspartner og musikalske fødselshjælper igennem 15 år.  Jeg har ofte søgt hans råd og vejledning når jeg er i en proces hvor jeg stirrer mig blind på idéen i min sang og har haft brug for en ny retning eller blot en bekræftigelse i at jeg er på rette spor. Han står altid klar med stort nærvær, god smag og musikalsk viden til at hjælpe mig videre.
- Orange Monks / Henrik Astrup